Du er her: Forside » Artikler » Fullrate vs. YouSee Bredbånd - hvad skal du vælge?

Fullrate vs. YouSee Bredbånd - hvad skal du vælge?

Den 14. marts 2013
Af Thomas R
I gamle dage..
Jaja, det er godt morfar - videre.
I starten af 2000 gik jeg fra mit 56k modem over til ISDN. Hold da fest der var knald på - og jeg slap for den velkendte modem-handshake-kratten når jeg skulle på Internettet. Der gik maks 10 sekunder, så var jeg online! Det bedste af det hele var, at jeg kunne slå to linjer sammen og få dobbelt hastighed - 128k! Jeg kunne gå på vandet. At min telefonregning så kronisk var på 5.000-7.000 kr. er en anden sag - men der var "fart" på.

Priser og oversigt her:
YouSee Bredbåndsoversigt og tilbud    Fullrate Bredbåndsoversigt og tilbud

Bredbånd
Så kom bredbåndet. Det var sindsyge tider. Vi snakkede om 256k - og helt op til 512k. Nu var der virkelig fart på - så meget at jeg måtte opgradere min pc, for at kunne udnytte raketfarten på den forbindelse.

Jeg valgte TDC Bredbånd og var meget tilfreds i mange år. De var dyre og stabile - ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Lige siden har jeg sværget til TDC. Indtil for 5 år siden hvor Fullrate kom på banen med deres discount bredbånd. Jeg skulle virkelig overtale mig selv til at skifte, men jeg gjorde det, og nu sværgede jeg til Fullrate. Det kørte bare. I mellemtiden har jeg prøvet 3 Mobil internet - de kalder sig "Danmarks Bedste Net". Nej, det er de ved den søde grød (jaja morfar) ikke! Bevares det virkede, men Danmarks Bedste Net? Give me a break! Jeg kan på ingen måde nogensinde anbefale 3, hverken til mobil eller mobilt bredbånd. Jeg er blevet snydt mange gange af dem på alle mulige måder. Nåh, det var ikke det det skulle handle om.

Nye tider
Jeg droppede hurtigt 3 og gik tilbage til Fullrate, som jeg var yderst tilfreds med. Nu er der bare det ved det, at Fullrate ikke kunne levere mere end 0,5 mbit i upload, selvom jeg havde bestilt 2 mbit i upload. De forsøgte at sætte hastigheden op, men ejendommens gamle telefonkabler kunne bare ikke følge med. Jeg måtte kigge mig om efter noget andet - jeg måtte skifte i 2013.

Der er ikke fibernet her hvor jeg bor og når mine gamle telefonkabler ikke kan trække bredbånd gennem Fullrate, så kunne de nok heller ikke med andre udbydere. Så var der ét valg tilbage - mit gode gamle elskede TDC - eller YouSee, som de nu hedder. De kører nemlig over kabel-tv.

Jeg fik navigeret ind til deres hjemmeside, fik valgt pakken - 50mbit download og 5mbit i upload. Så skulle jeg være fremtidssikret. Oven i hatten kunne jeg så opsige mit abonnement på Spotify, for med Yousee får man det samme som med Spotify, bare helt gratis. Derudover fik jeg også lige alle mine tv-kanaler på nettet, så jeg kan se tv over alt. Det er bare cool, skulle jeg lige hilse at sige. Forestil dig at du sidder midt i en "god film uden afbrydelser" og skal tisse. Så tager du bare din mobil med ud på toilettet og ser film imens. Se dét er genialt!

Installation
Jeg fik min router fra YouSee, og gad ikke læse instruktionsbogen. Sluttede det hele til og så spillede det bare. Jeg kørte en tur på speedtest.net og ved du hvad? Jeg havde 50/5 mbit internet!

Fullrate vs. YouSee
Jeg må indrømme at jeg er meget i tvivl om hvem jeg ville vælge hvis både Fullrate og YouSee kunne levere de samme hastigheder. Hvis du har bare lidt nyere telefonkabler kan du få Fullrate til en rimelig pris, hvis du har kabel-tv fra YouSee, så kan du få hurtigt Internet med YouSee og ovenikøbet opsige dit Spotify abonnement. Med Fullrate får du samtidig gratis telefonabonnement - hvad man så ellers skal bruge det til. Valget er svært, men én ting er sikkert - jeg ville ikke vælge andre end Fullrate og YouSee. Kald mig bare religiøs - jeg kalder mig bare erfaren :)

Priser og oversigt over pakker:
YouSee Bredbåndsoversigt og tilbud
Fullrate Bredbåndsoversigt og tilbud





Tags: it, bredbånd

Kommentarer





Seneste Artikler og Tests
Top 10 produkter til personlig pleje
2014, here I come!
Overvind vinteren med det smukke og sublime
Prisbox - køb alle dine julegaver her
Katvig konkurs - køb tøjet mens du kan
Nye sejl til halv pris!
Stenalderkost og Paleo - opskriften på en usund og dyr kost
Guide: Lån penge - der er mange penge at spare på lån
Guide: Spar penge på din a-kasse og fagforening
Så er vi i luften med et nyt site på catmag.dk
Sådan stopper du med at ryge - effektivt!