Du er her: Forside » Artikler » Sådan stopper du med at ryge - effektivt!

Sådan stopper du med at ryge - effektivt!

Den 21. marts 2013
Af Thomas R
Jeg stoppede, og jeg startede igen
Forleden skrev jeg en artikel om eCigaretter og kom i den forbindelse i tanke om da jeg stoppede med at ryge for et par års tid siden. Ja, jeg startede igen efter et års tid, hvilket i sig selv er idiotisk. Men vil gerne dele min erfaring fra dengang, og fortælle hvordan jeg stoppede med at ryge på et par timer - uden at savne det.

Stædig overfor mig selv
Jeg ved ikke hvad det er, men når jeg forsøger at nægte mig selv noget, så får jeg endnu mere lyst til det, og bliver irritabel på mig selv over, at jeg ikke må få det, og at jeg ikke kan lade være med at ville have det. Okay, lidt kryptisk formuleret, men min pointe er, at hvis jeg nægter mig selv noget, så er det det samme som at give mig selv endnu mere lov til at få det.
Så når jeg siger til mig selv: "Jeg må ikke ryge mere" oversætter min hjerne det til: "Du skal ryge endnu mere end du plejer". Hvor åndsvagt egentlig, men sådan er jeg altså indrettet.

Gentagne rygestop
Jeg er stoppet med at ryge mange gange gennem min ryge-karriere. Det starter fint, jeg har masser af gå-på-mod, og kan som regel holde det i nogle måneder. Men så begynder jeg at glemme hvor usundt det er, og min hjerne overbeviser mig om, at øl og cigaretter hører sammen når jeg er ude med gutterne. Min hjerne overbeviser mig også om at jeg da sagtens kan ryge et par cigaretter, og så lade være med at ryge mere nogensinde. Men som sædvanligt så går min hjerne i selvsving og vil bare have mere og mere nikotin, og så hænger jeg på den igen. Gad vide om jeg nogensinde lærer det? Næppe, og det er derfor jeg startede på eCigaretten. Nåh, det var ikke eCigaretter det skulle handle om.

Jeg var motiveret
Okay, for et par år siden skulle jeg stille op i en fuld kontakt Karateturnering, og være i topform. Jeg spiste sundt, jeg trænede 4-6 gange om ugen, jeg gik kun meget lidt ud med gutterne og levede i det hele taget et absurd sundt liv. Det eneste der manglede var at kvitte de skide cigaretter. Jeg surfede rundt på nettet, som så mange gange før, og ledte efter gode råd om at stoppe. Jeg faldt over en lydbog fra mind-set.dk "Rygestop - røgfri på én time". Well, nu er jeg den skeptiske type så jeg tænkte, at det nok var fis i en hornlygte. Jeg synes dog at det alligevel lød lidt overbevisende, og regnede mig frem til at hvis jeg bare kunne lade være med at ryge i 5 dage, så var det 249 kr. som lydbogen kostede, tjent hjem.

Jeg gør det sgu!
Jeg bestilte lydbogen og fik et link til download og en kort introduktion. Det virkede ret professionelt og jeg overvejede at købe et par andre lydbøger nu jeg var igang, men jeg ville altså lige prøve det af først.

Så går vi igang!
En halv time senere lå jeg på min sofa med dæmpet lys og slappede af, som introduktionen havde sagt at jeg skulle. Jeg tændte for lydbogen og tænkte at "nu går det los - det er nu det sker". Mine forventninger var ærligt talt ikke særligt høje, hvilket nok gjorde mig lidt lettere at imponere.

Græder jeg lige nu?!
Jeg vil ikke gå for meget i detaljer om lydbogen for din skyld, men bedst som jeg lå der og lyttede, blev jeg overrasket over, at jeg lige pludselig begyndte at græde?! Lå jeg virkelig og græd over at jeg var ryger? Ja, det gjorde jeg og det underlige var, at jeg lige der tog beslutningen (sammen med manden i lydbogen) om, at jeg havde røget min sidste cigaret! Vi snakker om 15 minutters lytten. Resten af de 45 minutters lydbog var egentlig unødvendig at lytte til for mig, men jeg kan forestille mig at andre mere hardcore rygere har nytte af det.

Slut prut
Da jeg havde lyttet færdig var jeg ikke-ryger. Jeg var så overbevist at jeg ikke røg i over et år. Jeg havde virkelig ikke lyst til at ryge, røg generede mig heller ikke og jeg var bare færdig med røg. Det var næsten for godt til at være sandt. Dog skal det lige nævnes at jeg tog 3-4 kg på i løbet af de første måneder. Jeg var ikke-ryger lige indtil jeg en dag stod på en bar og blev lokket til at ryge af en "god" kammarat. Gud hvor er jeg dum, hva? Nå, det går nok!

Hvis du vil stoppe
Hvis du vil stoppe, og gøre det uden det store besvær, så køb den lydbog og lyt til den når du er motiveret for det. Ham der har lavet den (på dansk i øvrigt) har virkelig tjek på det han gør, og jeg kan garantere dig, at den vil påvirke dig positivt.

Lydbøgerne kan også købes som CD (en CD er en plastikskive man stikker ind i noget man kalder en "CD-Afspiller", og så kommer der lyd ud ;)

Jeg har senere købt flere af mind-set.dks andre lydbøger, og jeg lytter til dem ind i mellem når jeg har brug for det. Det er virkelig guf for sjælen (åndsvagt udtryk), og de har hjulpet mig meget med alle mulige ting, herunder hvordan man slanker sig - de 3-4 kg røg hurtigt af igen i øvrigt.

Nu er det sikkert bare et spørgsmål om tid, før jeg lytter til Rygestop-lydbogen. Jeg skal lige være liiiidt mere motiveret!

Links
http://mindly.dk/vaner-og-adfaerd/rygestop-roegfri-paa-en-time-lydbog-download
http://mindly.dk/

God fornøjelse!



Kommentarer





Seneste Artikler og Tests
Top 10 produkter til personlig pleje
2014, here I come!
Overvind vinteren med det smukke og sublime
Prisbox - køb alle dine julegaver her
Katvig konkurs - køb tøjet mens du kan
Nye sejl til halv pris!
Stenalderkost og Paleo - opskriften på en usund og dyr kost
Guide: Lån penge - der er mange penge at spare på lån
Guide: Spar penge på din a-kasse og fagforening
Så er vi i luften med et nyt site på catmag.dk
Sådan stopper du med at ryge - effektivt!